Ja – så er det vidst tid til at tage hul på emnet “SMERTER I HÆL”.
I løbet af bare 1 uge, har jeg haft 7 klienter med dette problem. Underligt som problematikker kommer i klynger. Nå men alle har kunne fortælle at de har fået konstateret Hælspore! De har vanvittige smerter i hælen og kan næsten ikke træde ned på foden. Meldingerne er også, at “det går over igen”. Jow jow…..men det gør jo hulens ondt, så hvad skal der så lige til, for at aflaste de her forbistrede smerter?????
Ja – som Ortopædkirurgen sage til mig……”Det er ikke selve hælsporen der gør ondt – det er akillessenen der gør ondt, når den bliver overbelastet, og især hvis den bliver så overbelastet at der kommer betændelsestilstand til”.
Så langt så godt – og hvad er der så at gøre ved det? – Jo, rent faktisk kan du selv gøre en masse, så det betyder du skal igang selv, med udstræk af senen og foden og du skal have fat i en kilehæl, som du kan lægge i dit fodtøj, som selvfølgelig er stødabsorberende, og så mere udstræk.
Udstræk af akillessenen: Stå på en trappe eller en høj kant (en flise, et trin eller lign.) Sørg for at det kun er forfoden der hviler på kanten, hælen er udover kanten. Så presser du hælen ned til du kan mærke at det strammer, der holder du den til du føler den slipper lidt….så presser du foden lidt længere ned…….dette stræk kan godt tage op til 20 min.
Får du sat kile indlæg ind i skoene, og har en sko, der er lidt hæl på, du får lavet dine udstræk – så er du godt på vej – men det er ikke noget der kan gå over i løbet af en uge….desværre – men det tager toppen af smerterne. Du kan også, med stor fordel, få sat tape på benet for at aflaste – det holder nogle dag, men er det værd.
Det er også godt at få løsnet op i lægmuskulaturen, med enten bindevævsmassage eller alm. massage. Akillessenen trækker også i lægmuskulaturen, så det er dejligt at få det løsnet.
Når du så er så langt, så kan du begynde at træne det hele op igen.
Rigtig god fornøjelse
Comments are closed